Det var en speciel oplevelse, at der kom endnu en corona-pressemeddelelse fra Statsministeriet et lille døgn inden, at årets "Kunst i Hasseris" skulle slå dørene op. Mon udstillingen blev gennemført? Vi var mange udstillere og frivillige, der var nervøse. Både for smittetryk og for risikoen ved at mødes med sit publikum. Og naturligvis for, om udstillingen skulle aflyses, eller om den ville blive gennemført.
Jeg havde netop hængt en stor udstilling op i St. Restrup Forsamlingshus. Og den skulle løbe indtil udgangen af oktober. Så i ugerne op til weekenden den 19.-20. september, havde jeg fået færdiggjort nogle nye malerier, som jeg kunne tage med. De var godt nok ikke rigtigt nået at tørre tilstrækkeligt. Men de kunne transporteres, hænges op og fremvises alligevel.
Det var blevet til en fin samling af stemningsbilleder. Det syntes jeg i hvert fald selv. Det største motiv, jeg havde arbejdet med, var udsprunget af "corona-tilværelsen". Det fik titlen "Alone At The Office", og var et ret stort billede på 100 x 130 cm.
Jeg havde arbejdet mig ind på at tage den "stereotype mand i pæn skjorte og slips", og give ham en anden position end den tøjet formidlede. Tøjet - businessmanden - udstrålede jo umiddelbart en styrke, en position i livet og at han havde kontrol. Men Coronaen har jo påvirket alle.
Vi taler om det, vi lytter til nyheder om det, vi (jeg) skriver om det på en kunstners hjemmeside. Den meget mindre sociale omgang med andre mennesker, især dem man ikke kender. Og den sporadiske omgang med venner og familie har sat sine spor.
Det skulle "Alone At The Office" også udstråle. Længslen efter fællesskab, længslen efter at høre til i sin velkendte "flok" igen. Han sidder og kigger ud af et vindue. Man kan som beskuer ikke se, hvad der er udenfor. Og måske kigger han ikke ud, men han har bare blikket rettet den vej og tænker. Han tænker måske over, at han ikke kan gøre den store forskel på sin situation.
Refleksion har i høj grad præget mit 2020. Og når jeg spejler mig i mine malerier mærker jeg det igen.
Udstillingen forløb i øvrigt godt. Den blev afholdt, og der var mange skønne mennesker at tale med. Det var vidunderligt endelig igen at blive mødt med reaktioner på de billeder, jeg laver. At blive mødt af en respons. Også selvom den ofte var af mennesker der bare gik forbi. Det var bare lige dér, når jeg fik lov at fortælle om mine billeder og om historien bagved, at jeg nød hvert sekund.
Så tusinde tak til et vidunderligt publikum. Og tusinde tak, for at jeg måtte være med på Kunst i Hasseris 2020.
KH
Jannet Schenkel Høgh / Ad Hogh Art