For køb kontakt mig på jannetsh@gmail.com
For køb kontakt mig på jannetsh@gmail.com
Indkøbskurv 0

Hvorfor vælge kunst på træ der ellers ville være blevet smidt ud?

bæredygtigt design

Jeg skal jo være helt ærlig - jeg har altid elsket at arbejde med træ. Og det er sådan set uanset, om det er lækre terrassebrædder af egetræ, eller det er en gammel palle, som jeg har splittet ad. Så ja, jeg har bygget en stor terrasse (med hjælp af min mand) og lavet bl.a. højbede af palletræ, men jeg har jo også altid malet! Altså på lærred og papir og vægge osv.

Jeg begyndte lidt ved en tilfældighed at male på træ sammen med mine børn. Og jeg har prøvet lidt af hvert. For øjeblikket er jeg landet i en helt enkel stil med silhuet-motiver. Fremadrettet kommer jeg helt sikkert til at arbejde med at udvikle mine motiver og sikkert også metoden jeg anvender. Men jeg vil mægtigt gerne have fat i træ, der ellers er noget, der skal smides ud. F.eks. gamle gulvbrædder, paneler der skal pilles ned - For det kan få nyt liv. Jeg saver det op, sliber det og maler på det. Silhuetterne skaber jeg ved at tegne det ønskede motiv op på papir eller folie. Derefter skærer jeg silhuetten ud. Til sidst laver jeg et omrids på træet og maler det op med pensel. (Nogle gange dupper jeg det på direkte ved hjælp af skabelonen, men det er sværere at styre, end når man bruger penslen). På den måde går jeg fra "skrot til flot"! Tja og hvem holder ikke af bæredygtigt design? 

Min inspiration kommer af mange ting. Men mennesket udtrykker så ufatteligt meget. Så det vil være et motiv jeg aldrig bliver træt af at arbejde med. Ofte kan sange og deres tekster og stemning være udgangspunkt for mig. 

Alle vil kunne lave det: Enkelt design. Men det, der gør det unikt, er, at jeg laver det i hånden. Der er et begrænset "oplag" af hvert motiv. Således er alle designs på træ unikke, fordi de er af en begrænset kollektion, og fordi de er på forskellige stykker træ med hver deres historie. Og kollektionen har jeg skabt. Motiver er ikke lånte men "oprindelige" og lavet i hånden. 


Nyere opslag